Ture

Ocean-racing:

Vores mest populære tur. En rigtig adrenalin indsprøjtning på åbent hav. En spændende tur der tager jer ud på en oplevelse der præsenterer jer for disse Rib´s performance og manøvreevne i samspil med havets natur. Bliv blæst godt igennem og få en hårrejsende oplevelse med hastigheder på op til 110 km/t. sammen med dine venner / kolleger. 

Vindmøller i Øresund:

 

 

Vindmøller er fremtidens energi og et besøg af havvindmøller er en spændende og storslået oplevelelse. Det er kun de færreste der har fantasi til at forestille sig hvordan en havvindmølle tager sig ud fra tætteste hold. Vi ligger til direkte under møllerne og fornemmer deres kolossale dimensioner. Turen starter med besøg af de 48 kæmpe vindmøller opstillet på Lillegrund syd for Øresundsbron. Det er en utrolig oplevelse at befinde sig i vindmølleparken og være omgivet af roterende 10 tons vinger. desuden kan den daglige service der foregår på møllerne med servicefartøjer iagttages på tætteste hold. Derefter sejles til Middelgrundens 20 vindmøller som var de første i Øresund. Efterfølgende gør vi holdt på Søfortet Trekroner, hvor vi strækker ben og nyder en forfriskning. Derpå returner vi til København eller destination efter jeres ønske.

Varighed ca. 2.5 time.

 

Turen kan forlænges med kanal-rundfart i København.

 

Øresund rundt:

 


Turen er oplagt for firmaer som i forbindelse med forretningsmøde ønsker at præsentere deres gæster/kunder for vores imponerende bygningsværker i regionen. En spændende ekspedition rundt på Øresund. Vælg mellem Syd eller nordgående tur.

 

Syd:

Vi starter ud i København og sejler derfra til de kæmpe vindmøller på Middelgrunden der leverer en ikke ubetydelig andel af Københavns energiforbrug. Efterfølgende sejler vi til Øresundsbron. At se denne fra neden er en helt speciel oplevelse.

Vi passerer malmø´s skyline med Turning Torso som pejlemærke. 190 meter beton og stål rækker mod himlen - et fantastisk bygningsværk.

Vi kommer bagom Saltholmen og forbi Flakfortet.

 

Nord:

Vi starter ud i København og sejler nordpå mod Hven. En perle i Øresund med en flot natur og rå skrænter som i den Svenske skærgård. Vi kigger ind i Kirkebakken havn og ser kirken og de pictoreske bygninger. Herfra går turen op til Helsingør og Kronborg. På vejen tilbage tager vi tættere på land og ser på perlerækken af flotte million-villaer i whisky-bæltet.

 

For begge ture gælder at turen afslutningsvis slår et slag ind på Søfortet Trekroner, hvor vi byder på en forfriskning til passagererne. Der er mulighed for at strække ben i terrænet og skue ud over Øresund.

Derpå returner vi til København eller destination efter jeres ønske. Varighed ca. 2.5 time.

 

Turen kan evt. forlænges med kanal-rundfart i København.

 

Kanal-tur:

 

 

En ekspedition i København. Oplev byen fra vandsiden.

 

Denne tur kan planlægges helt efter jeres ønske. København udvikler sig konstant og nye bydele opstår. Måske har i specifikke ønsker til hvad I vil se. Vores fartøjer kan sejle alle steder i København og kan tage jer til sjældent besøgte afkroge af havnen.

En klassisk rundtur starter f.eks. ved Langelinie og sejler bagom Holmen, forbi Operaen, ad de hyggelige kanaler i Christianshavn, kaster et blik på Den sort diamant, for derefter at sejle ind omkring Gammel strand. Nydes bedst med et glas kold hvidvin i hånden.

Turen varer 1½  time. (bemærk at her er tale om stille sejlads med ca. 6 knobs hastighed).

Alternative ruter kan aftales.

 

Ø-ekspedition:

 

 

Søfortet Trekroner er den ældste del af Københavns befæstning.

Det stammer helt tilbage fra 1700-tallet, og skulle bruges som beskyttelse mod indsejling til Københavns havn. Nu er det et yndet udflugtsmål for hele familien. Gå på opdagelse i de gamle kasematbygninger, spis frokost på den hyggelige cafe, eller prøv nogle af de sjove og udfordrende arrangementer som Ribalex.dk  arrangerer i samarbejde med Søfortet Trekroner.

Se mere om "Slaget på Trekroner", og andre spændende aktiviteter på Trekroner HER.

 

Middelgrundsfortet er en del af Københavns gamle forsvarsværker.Her kan man nemt kan bruge et par timer til at udforske øen med dens spændende gange og kanonfundamenter, en lille ekspedition værd. Tag en picnick-kurv med og spis frokost i det grønne. Middelgrundsfortet´s cafe og restaurant er lukket hele 2011, men vi håber at de åbner op for flere aktiviteter i 2012. 

 

Flakfortet ligger ligeledes ud for København og adskiller sig fra Middelgrundsfortet ved at tiltrække mange lystsejlere. Du kan desuden medbringe egen forplejning og evt. benytte den opstillede grill.

 

Kystbyer:

 

 

Vi sejler jer hvorhen i måtte ønske det, umiddelbart kan vi sejle til hvilken som helst havn i landet og sejlturen behøver jo ikke altid at slutte hvor den startede. Mange restauranter ligger lige ved vandet, hvorfor vi kan sejle jer til døren på little Venice i Nordhavnen, KDY i Tuborghavn, Nokken i Rungsted, Dragør Strandhotel eller Era Ora på Christianshavn ect. ect. 

 

Børn og unge:

 

Konfirmationen eller børnefødselsdagen bliver noget helt særligt, når dagen starter med en rask sejltur.

Overraskelsen kan næppe blive større end når man bliver hentet i en rigtig sej båd og bliver sejlet lige til døren.

Vi sejler jer når I skal på bif-tur i Cinemaxx ved fisketorvet, Experimentariet ved Tuborg havn, Bakke-tur i Dyrehaven eller Tivoli-tur i København (afsætning ved Langebro derfra 5. min. gang).

Mulighederne ligger lige for og vi sejler jer hvorhen I måtte ønske det. 



Charter & events:


Vi arrangerer sejlads for private og firmaer, i sjov og for alvor. Vores fastlagte ture inkluderer alt fra vild RIB-race til rolig foto safari. Har du specielle ønsker, er du velkommen til at kontakte os – vi finder altid en løsning.
 
Udover vores faste ture kan vi chartres til at deltage i særlige arrangementer, såsom firmaudflugter, teambuilding og markedsføring. Vi kører gerne båden til events i hele landet.
Desuden kan vi stå til rådighed med planlægning og ideer således at din event bliver perfekt.

 

WWW.RIBALEX.DK